TRYG OPDRÆTTER

Et opdræt består af mere end selve kuldet

Fra de første planer om et kuld til hvalpene flytter hjemmefra er der meget at holde styr på – og mange mennesker at kommunikere med undervejs.
I Tryg Opdrætter samler jeg mine erfaringer fra eget opdræt med konkrete løsninger og viden, du kan bruge i dit eget.

🟠Hvorfor TRYG OPDRÆTTER overhovedet findes

Et kuld handler om meget mere end parring, fødsel og otte uger med hvalpe.
Der er familier, der skal finde dig og lære dit opdræt at kende. Der er henvendelser og forventninger, der skal håndteres. Der er valg, der skal træffes – og en hverdag med tæve og hvalpe, som også skal fungere.

TRYG OPDRÆTTER er skabt ud fra den virkelighed.
Her samler jeg det, jeg selv bruger og har lært gennem mit opdræt – både konkrete digitale løsninger
til arbejdet med kommende hvalpekøbere og viden fra livet før, under og efter et kuld

🟠 Hvad betyder det at være en tryg opdrætter?

For mig handler trygt opdræt ikke om at gøre alting perfekt.

Det handler om at være forberedt, træffe bevidste valg og have noget at støtte sig til undervejs – både når det gælder hundene, hvalpene og de mennesker, der skal blive en del af deres liv.

Tryghed kommer også af at have overblik, den rigtige viden og gode løsninger, når man har brug for dem.

Det er den tanke, hele Tryg Opdrætter bygger på.

tryg opdrætter hvalpeuniverset

🟠 Hvad finder du i TRYG OPDRÆTTER?

Tryg Opdrætter samler to sider af opdrætterlivet: konkrete løsninger til arbejdet med kommende hvalpekøbere – og viden, du kan bruge før, under og efter et kuld.

🟠 Viden til dig som opdrætter

Her finder du artikler og erfaringer fra opdrætterlivet – om hvalpekøbere, overblik og nogle af de situationer, der opstår før, under og efter et kuld.

Kuldets fortælling

Hvordan fortæller du om dit kuld, så kommende hvalpekøbere lærer mere end navnene på forældrene og de praktiske oplysninger?
Få inspiration til at fortælle historien om kuldet – og samtidig vise, hvad der kendetegner dit opdræt.

At vælge hvalpekøbere

Hvordan finder du ud af, hvilke familier der passer til dine hvalpe – og dit opdræt?
Her deler jeg mine egne erfaringer med at lære kommende hvalpekøbere at kende og træffe det endelige valg.

Overblik i hvalpekuld:

Når hvalpene er kommet, sker der meget på én gang – og det er let at få hovedet fyldt.
Her får du 5 konkrete greb til at skabe mere overblik i hvalpeperioden, når dagene er fulde.

Stress hos hundeopdrættere

Et hvalpekuld kan være fantastisk – og samtidig kræve meget af dig som opdrætter.
Læs om, hvad der sker i dit nervesystem under pres, og hvordan du kan skabe mere ro i en intens periode.

Tæven efter fødsel

Efter fødslen handler det ikke kun om hvalpene. Tæven skal også finde sin balance i den nye hverdag.
Læs om, hvordan du kan støtte hende og samtidig holde øje med trivsel og ro i hvalpeperioden.

Første døgn med hvalpe

De første timer efter fødslen kan føles lange, især når du samtidig skal holde øje med både tæven og hvalpene.
Her får du hjælp til at skabe overblik over det første døgn og det, du skal være opmærksom på.

🟠 Hvem TRYG OPDRÆTTER er lavet til?

Tryg Opdrætter er til dig, der opdrætter hunde – uanset om du står foran dit første kuld eller har mange års erfaring.

Her finder du både viden fra opdrætterlivet og konkrete løsninger, du kan bruge, når du arbejder med dit opdræt, dine kuld og kommende hvalpekøbere.
Du behøver ikke bruge det hele. Tag det, der giver mening dér, hvor du står lige nu.